Spodsbjerg fyr


Jeg elsker at finde nye steder i naturen, og især de uberørte steder – Spodsbjerg fyr kan man dog ikke kalde uberørt også selvom jeg aldrig havde været det før.

 

Det der kickstartede min første tur op til Hundested og Spodsbjerg fyr var en dag da jeg sad og kiggede på google maps efter nogle steder med en masse sten, vand, og måske en bygning eller 2 jeg kunne tage lidt billeder af. Jeg havde sat mig i hovedet at jeg skulle finde et sted som lå max ca. 45 min kørsel fra min bopæl jeg kunne se på google maps at mulighederne for at få mine ønsket billeder med hjem deroppe fra var til stede.

 

 

Første gang jeg besøgte Spodsbjerg fyr var en ret overskyet dag, med et par små regnbyger ind imellem, jeg kan godt lide at tage afsted når andre bliver hjemme, det kan for eksempel være som i det her tilfælde en dag med byger, overskyet og en smule blæst, på den måde er chancen for jeg kan få et unikt motiv med hjem altid lidt større.

 

Jeg har efterfølgende besøgt Spodsbjerg fyr flere gange både i sol, regn og blæst og er den dag i dag aldrig blevet skuffet over den flotte natur, de mange foto muligheder og de mange små stier man kan vandre rundt på.


Hvad kan du opleve?

  • Knud Rasmussens hus
  • 30 meter høj moræneklint
  • Stejle kystskrænter
  • Spodsbjergfyr
  • Udsigten over kattegat

Adresse: Fyrstien 1,  3390 Hundested


 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
    0
    Kurv