Filtre til landskabfotografering


I denne guide bevæger jeg mig derud hvor jeg hurtigt kan komme lidt galt afsted, for når det kommer til filtre og udstyr generelt så er der altid mange meninger og holdninger, og jeg kan garantere at der vil sidde nogle derude som absolut ikke er enig i det jeg skriver her.

 

Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige filtre-producenter og jeg har endelig fundet frem til det der passer min stil og måde at gøre tingene på, og shhhhh for mig handler det ikke om mærket eller de små detaljer, derimod handler det om brugervenligheden og vægten. Selvfølgelig går jeg op i kvaliteten men det er ikke det primære for mig.

 

Jeg har eksperimenteret rigtig meget, jeg har brugt svejseglas, forskellige stykker plastic med forskellige farver, plasticposer, akryl filtre, skrue filtre ja jeg tror faktisk ikke der ikke er et filter format jeg ikke har afprøvet, og alle har faktisk deres berettigelse når det kommer til at være kreativ, selv de billigste filtre kan et eller andet om du kan bruge det til dine kreative udfoldelser skal jeg ikke kunne sige, men fælles for dem alle er at de ihvertfald ændre dit motiv drastisk.

 

Som med alt andet “foto udstyr” så handler det rigtig meget om den person der bruger udstyret og ikke så meget om selve udstyret, dog skal det siges at når det kommer til filtre så kan kvaliteten have noget at sige.

 

 

Alle filtre laver et farvestik jeg ved godt at nogle producenter af filtre vil sige det modsatte men PUNKTUM,BASTA OG BUM det gør de, derudover så er der også forskel på hvor hurtigt de bliver ridset og kvaliteten af gevind og monterings anordninger.

 

Jeg tror de fleste der har prøvet skruefiltre har oplevet at de kan sætte sig fast, hvilket kan være en kamp når man skal have dem af, især hvis du står i minus grader og ens hænder er stivfrosne.

 

En anden udfordring som jeg har oplevet og som virkelig er irriterende er når jeg har brugt variable ND filtre, det er at det famøse kryds de altid laver når man blænder langt nok ned , grunden til dette er egentlig bare at de består af to pol filtre og når de så krydser hinanden sker der et eller andet.

 

De eneste skruefiltre jeg bruger i dag er Pol-filtre alle andre filtre jeg bruger er de såkaldte filtersystemer hvor man har en filterholder, og firkantet filtre man kan montere i holderen.

Hvad bruger jeg ?

Jeg bruger et lille filter kit fra Nisi som hedder Nisi m75 nordic kit som indeholder følgende:

  •  NiSi M75 filterholder
  • Landscape Polarisationsfilter (CPL) med højere farvemætning
  • IRND64/6 trin 75x80mm Filter
  • IRND1000/10 trin 75x80mm Filter
  • IRGND8 Soft 75x100mm Filter
  • Standard 67 mm adapterring
  • NiSi M75 taske til holder og filter
  • NiSi Rengøringsklud

 

Jeg bruger dette filter kit  fordi det passer til mit behov, det kan være i en lille taske, det er nemt at bruge og kvaliteten er som den skal være. Før jeg begyndte at bruge M75 systemet, brugte jeg holdere og filtre fra Format-hittech men de havde ikke filtre og holdere til 75 mm systemet)

 

Nisi M75 nordic kit er er såkaldt filter system det vil sige at du først skruer en adapter ring på dit objektiv her kan du montere din filterholder hvorefter du kan ”slide dine firkantet filtre på plads, i dette kit medfølger der også et rundt pol filter specielt egnet til landskab som passer i filter holderen.

 

Filter holderen kan udover polfilteret have monteret to filtre det kunne for eksempel været et gradueret filter og et nd filter på samme tid.

 

Det sæt jeg bruger, kan købes her

 

Mine mest bruge filtre ?

ND filter / Grå filter

Formål = at minimere lys indfald.
Bruges blandt andet til at opnå længere eksponeringer i dagslys, så du for eksempel kan opnå blødt vand

 

Gradueret ND filter / Forløbsfilter :
Formål = minimere lysindfald på en del af motivet.
Bruges blandt andet til at opnå en jævn eksponering igennem hele motivet, det kunne være en himmel der er udbrændt og man gerne vil beholde lidt detaljer i himlen.

 

POL-filter:
Formål: Fjerne reflektioner.
Bruges blandt andet til at nedtone reflektioner i vand, skabe mættet farver og fremhæve detaljer på især himlen.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
    0
    Kurv